Derfor valgte vi brændeovn og vinterhyggen til

 

- Indeholder reklame for HWAM

Vi var faktisk meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle have brændeovn eller bare nøjes med varmepumpe i sommerhuset. Men vi syntes, at sommerhushygge og brændeovn hænger sammen - især i vintermånederne.

Ret begejstret for dens slanke (danske) design.

Vi har bygget vores sommerhus, så det er helårsanvendeligt, og vi synes, at sommerhushygge om vinteren kræver en brændeovn. For der er simpelthen ikke noget så afslappende som at sidde foran brændeovnen og kigge ind i flammerne på sådan en kold vinterdag. Det nærmest meditativt. Og så giver det bare en helt anden form for varme i huset.

HWAM 3520C i nichen, som vi har fået tegnet ind til netop den. Ved siden af er der gjort plads til fjernsynet.

Det smarteste valg

Når vi nu valgte at gå den vej, så skulle det også gå ordentligt for sig. Vi ville have den absolut mest miljøvenlige af slagsen, vi ville have en brændeovn, som var pæn, og vi ville have en brændeovn, som gav et godt blik ind til flammerne. 

Derfor faldt valget på HWAM 3520C med det såkaldte Smartcontrol-system, som bl.a. regulerer lufttilførslen og giver den mest miljørigtige forbrænding. Den reneste og mest miljørigtige forbrænding kræver den rigtige kombination af træ, ilt og temperatur. De to sidste elementer sørger Smartcontrol for helt automatisk (kan styres via en app).

Godt dansk design

Vi valgte også HWAM, fordi vi syntes, det var vigtigt med et godt kig ind til flammerne, og her har HWAM dels et virkelig flot buet glas, som gør at man kan kigge ind fra alle vinkler i stuen, og dels rudeskyl, der sørger for, at glasruden hele tiden får opvarmet luft fra tre sider for at modvirke, at ruden soder til

Tjek afstandskravene til din brændeovn, så den overholder afstanden til eventuelle brandbare materialer - som væggene i nichen her.

Den hyggeligste varme

Èn af de helt store fordele ved brændeovnen er også, at det bare giver en anden varme, end hvad vi kan opnå ved udelukkende at bruge varmepumpen. Huset bliver simpelthen grundvarmt på en anden måde. Man kan mærke, at varmen sætter sig behageligt i vægge, gulve og møbler, og det giver et rart indeklima at være i. 

Jeg tror faktisk, at vi bruger vores sommerhus mere i vinterhalvåret, alene fordi vi har brændeovn. Og det var også målet med sommerhuset - vi skulle kunne være der hele året rundt. 

Til december skal vi op og holde jul med hele familien. Det bliver ret så hyggeligt at sidde der foran ovnen og kigge ind i flammerne.